OY-ALD

PLANE

BIOGRAPHY

Ejer: Steen Seit Jespersen

Info:
OY-ALD før i tiden kendt som P-147, blev bygget i Chester i 1953 som model T. Mk. 20 og har konstruktions nr. C1-0902 med motor nr. 11895 og propel nr. 66753. Første flyvning blev udført den 22. juni 1953 fra Chester Flyveplads. Testflyvningen blev udført af Mr. W. R. King, Mr. Kilbum og Mr. Sutton. Den 7. juli 1953 blev den frigivet til flyvning og overdraget til “The Danish Goverment”, hvor den fik nummer 12-147 (senere ændret til P-147). Den 5. juli 1953 blev den leveret til flyvestationen Værløs, hvor den blev kørt i depothangar med en total tid på 12 timer. Først i 1954 blev den fløjet til flyvestationen Avnø, hvor den var stationeret til september 2971, hvor den overgik til stationsflighten i Værløse. Her havde den få dage efter et motorstop, men noget tyder på, at det ikke var alvorligt, da den igen var i tjeneste ved flyvestationen i Avnø allerede til oktober 1971. Den 23. juli 1975 kom den til flyvestationen Tirstrup og så videre til stationsflighten i Karup (1. september 1975). I maj 1976 var den atter tilbage i Værløse. I denne periode blev bl.a. HKH Prins Henrik skolet på netop dette fly.

I september 1976 blev den udbudt til salg i Værløse, hvor den havde auktions nr. 6. Den blev solgt til Bertel Kring, Riskov for 25.500 kr. med en flyvetid på total 2532 timer og nu med motor nr. 11820 og propel nr. 43617.

Den 21. december blev P-147 et civilt fly og fik navnet OY-ALD, men før den blev registret blev den ombygget til en Mk. 22.

Bertel Kring solgte OY-ALD til Bent Pedersen, Stauning i 1979 efter et uheld med flyet. Bent havde OY-ALD frem til 1988, hvor han solgte den til Bent Larsen og sønner. I 1992-93 renoverede Allan Jensen og Jens Peter Larsen. De gik sammen et par stykker, som i dag kaldes Chipmunk Gruppen Stauning, hvor flyet blev malet efter tegninger, som de skaffede fra flyvevåbnet – dog en bemaling, der aldrig har fløjet, men kun været tegnet. Dette har dog givet mange kommentare – både positive og negative. Efter denne renovering blev den indlogeret hos Dansk Vereranflys Samling, hvor den stadig kan beses, hvis den ikke lige er ude og flyve en hyggetur eller deltager i Chip Chaps.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *