Chipmunks

Chipmunk er en to-sædet elementærtræner med fast understel og forholdsvis beskedne fartpræstationer. Flyet er oprindeligt canadisk og De Havilland Aircraft of Canadas første produkt af egen konstruktion – deraf typebetegnelsen D.H.C.1. Leder af konstruktionsholdet var eksilpolakken W. Jakimuik, der før Anden Verdenskrig stod for de kendte PZL jagere fra den polske stats flyfabrik. Jakimuik var senere involveret i så ambitiøse flyprojekter som Concorden.

Chipmunken er opkaldt efter det almindelige canadiske jordegern. Læsere af Anders And kender det fra tegneserien om Chip & Chap.

Flyet har meget rene, nærmest elegante linjer. Har man lidt kendskab til andre De Havilland-konstruktioner som Tiger Moth og Mosquito er man slet ikke i tvivl om slægtskabet mellem disse og Chipmunken. Vingens hovedbjælke er af letmetal og konstrueret som en skal. Beklædningen bag ved bjælken (herunder krængeror og flaps) er af lærred. Kroppen af letmetal er en halvskal-konstruktion (semi- monocoque). Den er bygget i to sektioner, der samles lige bag det agterste cockpit. Halepartiet er opbygget på samme måde som vingerne med lærredsbeklædte højde- og sideror. Understellet, der er af halehjulstypen, er fast.

Motoren er en De Havilland Gipsy Major, en firecylindret luftkølet rækkemotor med hængende cylindre.

Prototypen fløj første gang 22. maj 1946. Den havde en Gipsy Major Ic på 142 HK og fast propel, men det var meningen, at den serieproducerede udgave skulle have en 140 HK Gipsy Major 30 og stilbar propel. Bogværket „Jane‘s All the World‘s Aircraft 1947“ omtaler en version medbetegnelsen D.H.C.2 med bredere krop og plads til to personer side-by-side, ekstra sæde bagi samt muligvis optrækkeligt understel. Den kom dog aldrig længere end til projektstadiet, og betegnelsen D.H.C.2 blev overtaget af Beaver.

Produktionsudgaven af Chipmunk fik imidlertid en Gipsy Major Ic (DHC- 1B-1) eller Gipsy Major 10-3 på 145 hk (DHC-1B-2) og fast propel – enten en træpropel eller en Fairey-Reed metalpropel. Frem til 1951 blev der bygget 157, heraf 19 til det Canadiske flyvevåben, der i 1956 fik leveret yderligere 60. De sidste var af versionen Mk. 2, der havde

et stort „teardrop“ i stedet for Mk.1s „drivhus“. Flertallet af RCAF`s Chipmunk Mk.1 fik installeret det nye cockpit.

Chipmunken blev også sat i produktion af De Havillands engelske moderselskab. Den første engelsk-byggede Chipmunk blev udstillet på Farnborough-flyvestævnet i september 1949, og nr. 1000 blev færdig i foråret 1956. Der blev bygget ca. 1000 Chipmunks i England – de første 111 på De Havillands hovedfabrik i Hatfield lidt nord for London, men i 1950 flyttedes produktionen til fabrikken i Chester.

Den engelske udgave af Chipmunk adskilte sig på flere måder fra den canadiske: Tankindholdet var mindre (82 ltr mod 114 ltr), understellet var omkonstrueret, og rygfinnen indeholdt en skinne til styring af canopy‘et. Endvidere havde motoren patronstarter og Fairey- Reed metalpropel med faste blade som standard.

Produktionen omfattede versionerne: T. Mk. 10 til Royal Air Force (RAF), T. Mk. 20 (en eksportversion) og endelig Mk. 21 (en civil variant). De to første havde 145 hk Gipsy Major 8, den sidste 145 hk Gipsy Major 10 Mk. 2. I virkeligheden var det samme motor, blot med forskellig typebetegnelse afhængig af, om den var millitær eller civil.

RAF modtog 735 Chipmunks, den sidste 1. oktober 1953. De afløste Tiger Moth på 20 Reserve Flying Schools, som var spredt ud over hele Storbritannien. Her kunne civile borgere i bestemte aldersgrupper i deres fritid lære at flyve for at udgøre en pilotreserve til RAF. Skolerne blev nedlagt i 1953 af besparelsesgrunde, og mange Chipmunks blev solgt til civil anvendelse. Man anvendte oprindelig Percival Prentice i stedet for Chipmunk til uddannelse af regulære piloter.

De første Chipmunks til RAF blev leveret til Oxford University Air Squadron i febuar 1950, og typen indgik efterhånden i alle 17 enheder af denne art. Disse eskadriller var flyveskoler for studerende ved højere læreanstalter med det formål at få veluddannede folk til at gå ind i RAF og sprede forståelse for militær flyvning hos kommende opinionsdannere og ledere.

Chipmunks blev endvidere brugt af forskellige uddannelsesenheder – bl.a. RAF College Cranwell, der uddannede linieofficerer – og ved grundskoling af såkaldte Direct Entry piloter, inden disse fik den egentlige flyveuddannelse på Jet Provost.

I 1973 begyndte Bulldog at afløse Chipmunk, og de fleste af de tilbageværende Royal Air Force Chipmunks blev solgt til civile købere.

For at godkende de tidligere militære Chipmunks til civil anvendelse stillede de engelske luftfartsmyndigheder krav om omfattende modifikationer (især på brændstof- udluftningssystemet), og der måtte frembringes en ny version, Mk. 22, til ombygningen af T. Mk. 10. Den første Mk. 22 blev typegodkendt i maj 1956. En underversion af denne er Mk. 22 A, der har større brændstoftanke (107 ltr.).

I 1958 forsøgte De Havilland at imødegå Piper Pawnee med en én-sædet landbrugsversion af Chipmunk, Mk. 23, men der blev kun ombygget nogle få til denne opgave.

Chipmunk blev eksporteret til flyvevåben i en række lande: Burma, Ceylon, Columbia, Danmark,

Arabien, Syrien, Thailand, Uruguay og Ægypten, hovedsaligt fra produktionslinien i England. Af RAF‘s beholdning blev der leveret Chipmunks til Ghana, Jordan, Kenya og Zambia.

Portugal købte byggelicens til Chipmunk og fremstillede i alt 66 stk. De blev bygget af OGMA, en statsejet virksomhed, der varetager vedligeholdelse af det portugisiske flyvevåbens fly. Produktionen i Portugal begyndte i 1955, og den sidste blev afleveret i december 1960.

Kontakt os